Translate

onsdag den 18. december 2013

Træning og bagedag - igen

Jeg startede dagen på bedste godmorgen-trænings-manér med  km intervaller kl 7.30. Jeg løb dem i tiden  30m 15s, og det er jeg meget tilfreds med. I sidste uge løb jeg de samme intervaller i tiden  30m 49s, så det var en forbedring på  34s, slet ikke værst (lidt er jo bedre end ingenting), men i dag var jeg også nødt til at løbe lidt hurtigere, for jeg havde travlt. Da jeg kom hjem fra løbeturen, var det en tur i lynbad (jeg nåede ikke engang at temperere vandet), inden jeg skulle afsted igen, denne gang i øs-pøsende regnvejr. Jeg skulle ud på et plejehjem i kommunen og bage sammen med de ældre med Rikke, grunden til at 'sammen' er i kursiv, er fordi det endte med, at vi bagte til de ældre, som mest af alt bare kiggede på og spiste smagsprøver, der var endda én af beboerne, der var så sulten, at hun spiste en klat håndsprit - PUHA! :/ Men alt i alt gik det rigtigt godt - vi fik fyldt 3 kagedåser med brunekager, vanillekranse, finskbrød og pebernødder, så nu har de ældre lidt at hygge med her op til jul, og personalet var rigtigt glade for vores indsats - det er så rart at blive værdsat :)

Vi havde også mulighed for at få lidt med hjem, så jeg pakkede en lille goodiebag med 2 store brune kage hjerter, lidt vanillekranse og lidt finskbrød. Rikke havde en masse derhjemme, så hun nøjedes med to brune kage hjerter.




















Jeg har allerede spist vanillekransene og finskbrødene til varm te og min meget laange økonomibog med uendeligt små bogstaver, men jeg er heldigvis over halvvejs nu, så jeg kan da se en ende på det. Efter jeg havde spist småkager og hygget med te og bog, faldt jeg i søvn på sofaen og vågnede ved, at Jesper kom over og kyssede mig på kinden - så sødt <3 Jeg var bare helt færdig efter den tidlige løbetur og kagebag, så jeg trængte lige til en lille lur :)

Nu hvor jeg er vågnet op til dåd, har jeg været lidt praktisk igen. Mit ur ville lige pludselig ikke 'lyse' - der er en lysfunktion, man kan aktivere ved at trykke på en knap, så man kan se, hvad der står på skærmen, når det er mørkt - men det har jeg heldigvis fået løst, så nu er jeg klar til flere morgenløbeture, som jo egentligt er en ganske udemærket måde at starte dagen på :)

Desuden har jeg sørget for at få lavet en lille julegave til min sponsor Finn Mogensen, som jeg skal ud til i morgen eftermiddag kl. 16, og da jeg jo fik en fødselsdagsgave af ham i form af specialchokolade, så syntes jeg også, at han skulle have en lille julegave, som tak for al den gode massage, han har givet mig. Men nu vil jeg stille computeren væk og få mig noget aftensmad, som består af lakse wok - ja pasta/linser, wokgrønt og laksefilet - lækkert, lækkert! :)


I morgen skal jeg i svømmehal med Rikke, spinne, styrketræne og til massage - kig endelig forbi i morgen eftermiddag/aften og læs om dét ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar