Translate

torsdag den 19. december 2013

Træning-, massage- og hyggedag

I dag har jeg fået trænet lidt forskelligt - jeg startede dagen kl. 8.25 med 25 minutters spinning med mig selv - det var ret kedeligt, men det går nok, jeg bliver jo ikke bedre af ikke at træne ;) Efter den lille spinningtur stod den på styrketræning, men det blev også en kort fornøjelse, for jeg har ømme muskler i underarmene, så jeg har hverken trænet skulderpres, siddende roning eller kropshævninger - det blev faktisk kun til dødløft og lidt udstræk, lænd-træning og foam-roller-tortur (som jo egentligt er meget godt, men gør ret ondt). Jeg er lidt træt i dag, men sådan er det jo engang imellem, så det passede fint med lidt stille og rolig styrketræning :) Derefter stod den så på svømning, så jeg har i hvert tilfælde fået trænet igennem i dag. Det blev til 1.5 km i svømmeren i dag, en kort og doven tur, men det var lige, hvad jeg havde brug for.

Efter svømmeturen stod den på lidt afslapning, inden jeg skulle ud til Finn Mogensen (www.mogensenmassage-hadsten.dk) og have en god gang massage. Det var dejligt at få tæsket kroppen igennem, det trænger den altid til, og som tak for god massage her op til jul og nytår, havde jeg jo en lille gave med til Finn og hans kone Bettina. Gaven var en flaske hjemmelavet hyldebærsaft, og Finn blev rigtigt glad for den - han sagde, at de elsker hyldebærsaft, så dér ramte jeg plet! :)

I toget til og fra massage fik jeg læst lidt mere i min økonomibog med uendeligt små bogstaver, og jeg mangler nu kun 30 sider, dem regner jeg med at få læst i morgen, hvor jeg ikke skal lave så meget, andet end en lille 3 km løbetur :)







Da jeg kom til Viborg, gik jeg shop amok i en nyåbnet slikbutik, og det endte med, at jeg kom til at købe lidt for mange lækkerier med hjem, men butikken lå på vejen fra stationen, og alle der kender mig bare lidt, ved at jeg er et rigtigt slikøre, så det er farligt at slippe mig løs i nærheden af en slikbutik med 750 forskellige varianter :P




















Nu sidder jeg og spiser slik med Jesper og skal til at se Hamilton - det skal nok blive en hyggelig aften, oven på velfortjent træning hele formiddagen :) Så NU vil jeg lukke ned for i dag og hygge med Jesper :) Vi ses til en update i morgen ;)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar