Translate

lørdag den 30. november 2013

Hviledag med lækker mad og afslapning

I dag har jeg ikke lavet så meget. Jeg har været frivillig i ældresagen til julehygge på et plejehjem og ellers har jeg bare slappet af og holdt en helt igennem hviledag, så jeg kan være klar til i morgen :) Jeg er meget spændt på løbet, men jeg er nu sikker på, at det nok skal gå godt. Mit mål er 1t 50m, men hvis jeg bare løber under 2 timer, så er jeg tilfreds.

I dag fik vi lækker aftensmad som bestod af frikadeller og hokaidosalat. Opskriften kommer her på hokaidosalaten, og jeg lægger den også ind i opskrifter :)

1 lille hokaidogræskar
3 tsk honning
2 spsk soja
2 spsk olie
2 håndfulde hakket grønkål (originalopskrift: brøndkarse)
300g feta i blok
3 håndfulde groft hakkede valnødder

Skræl, udhul og skær hokaidogræskar i skiver/både på 5-8 mm og bred ud i bunden af et ildfast fad eller en bradepande. Bland honning, soja og olie og hæld over. Bag græskar med lage i 30 min ved 180° alm. ovn. Vend det et par gange undervejs. Lad køle lidt af før anrettelsen.

Skær feta i tern og drys over græskar med grønkål/brøndkarse og valnødder. Server :)



Til at slutte dagens blogindlæg på, får I lige et fint billede af solnedgangen :D

Jeg håber, at der kommer nogle og hepper på mig i morgen, til den halve marathon i Randers :) Det bliver rigtigt spændende, og jeg glæder mig til at se, hvor meget jeg kan slå min PR med :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar