Translate

søndag den 1. december 2013

Konkurrencedag og ny PR

Før start
I dag skete det - dagen jeg har ventet længe på; min anden halvmarathon ever. Det var i Randers, at slaget blev slået, Randers Adventsløb med start kl. 12 :) Mit officielle resultat blev 1 time 57 minutter og 11 sekunder - resultatet ligger her, mit startnummer var 2074.  Mit ur sagde 21.41 km på 1 time 57 minutter og 4 sekunder :) Halvmarathonen blev til en ny PR med en forbedring på 4 minutter og 20 sekunder siden sidst, det er jeg meget tilfreds med :) Jesper stod trofast ude på ruten, da jeg kom forbi og gav mig et lille smil med på vejen - det var rigtigt dejligt, når jeg nu var ved at hoste mine lunger op flere gange på den bakkede rute.











Udstrækning efter mål
Inden løbet blev skudt i gang, følte jeg mig godt forberedt og rimeligt klar, men da jeg først var i det, tænkte jeg flere gang: "Hvorfor gør jeg det her igen?" og efter det: "DU GODESTE! Jeg skal løbe 6 halvmarathons næste år..?!"
Da jeg kom i mål, var næste konkurrence da også MEGET langt væk i mit sind, jeg var ret træt. Men når jeg nu kigger på billedet, fra efter jeg kom i mål, hvor jeg jo ikke ser så død ud, som det føltes, så er jeg fortrøstningsfuld, hvad næste konkurrence angår. Det er jo egentligt ikke så slemt ;)

Men det kan jeg jo også sagtens sige, nu hvor jeg sidder på sofaen med benene oppe og hygger med tæpper og spiser lakrids :P

Her til sidst vil jeg lige fremhæve en ups'er, som jeg lagde mærke til, at mange begik i dag til konkurrencen; De lagde ud i sprint og have ikke flere kræfter efter 10 km. En vigtig ting at træne/lære, når man løber langt er at disponere sine kræfter godt over længere tid, så man kan løbe hele vejen i mål :)

I får lige et fint stemningbillede med på vejen, det er fra turen hjem fra Randers i tog - nyd det nu, der er ikke så mange vinterdage med godt vejr som i dag ;)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar