Translate

tirsdag den 26. november 2013

Afslapning og fødselsdagsgave-indløsning

I dag har jeg virkelig ikke lavet særlig meget konstruktivt, men jeg har slappet RIGTIGT meget af :) Jeg har fået det meget bedre end i går, men jeg tænkte, at det nok var en god ide at tage en hviledag mere, så jeg ikke får trænet mig syg igen :P I morgen skal jeg ud at løbe og svømme, så jeg skal nok få indhentet det tabte, og jeg er sikker på, at det nok skal gå godt på søndag.

Jeg brugte det meste af formiddagen på at hygge og læse på sofaen med tæpper og te :) Det var rigtigt dejligt. Eftermiddagen har jeg brugt på at indløse fødselsdagsgavekort og købe julegaver. Jeg fik købt nogle rigtigt fine ting i H&M - det blev til et par jeans, en t-shirt, en skjorte og en sweater og oveni hatten kom t-shirten og blazeren fra min mor og hendes mand, som jeg fik i lørdags.






Efter min shop-amok tur gik jeg på café og fik en chai latte - som jeg ELSKER!! Den smagte rigtigt godt og mindede mig om, at det snart er jul, så jeg skal til at have købt de sidste gaver og pakket de sidste pakkekalendergaver ind til min kæreste, så den er klar til søndag d. 1. december :)

Da jeg kom hjem pakkede jeg poser fyldt med gaver ud og lavede restemad i mikroovnen, og nu sidder jeg her og slapper lidt mere af, og nyder en stille tirsdag aften.

Jeg er glad for at have det bedre i dag, og jeg håber virkelig, at der ikke er så mange, der har fået influenza, selvom det er årstiden. Det er jo desværre også spild af tid - god træningstid..! :)
Hav en god aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar