Translate

mandag den 26. august 2013

Ugen efter

Så er jeg på den igen..!

Efter Ironman Copenhagen er jeg desværre blevet syg :/ jeg har haft influenza de sidste 4-5 dage, men det er ved at aftage nu - det er godt nok irriterende. Meeen.. Selvom jeg er syg, har jeg prøvet at træne lidt, det behøver jo ikke være alt for hårdt, men det er godt at komme op af sengen og ud i den friske luft :) Men hvis kræfterne ikke engang rækker så langt, så er det også bare rigtigt super at få et bad - det hjælper virkelig meget :)

Jeg har fået lidt travlt på det sidste med frivilligt arbejde. Man skal ikke sige for mange gange, at man ikke har noget at lave, for så får man med garanti noget mere :P Jeg er nu frivillig i Viborg kommune tre gange om ugen og en gang om uge i Ældre Sagen, så jeg har lidt at se til dér, og så er jeg i gang med at hjælpe én med en kostplan også, og det sluger noget tid, at lave kostplan for 6 uger - især når det er til en anden end én selv. Jeg ved jo godt, hvad jeg selv kan finde ud af at lave af mad, og hvad jeg kan lide, men det er lidt svært, at sammensætte kost til en anden person, som jeg aldrig har mødt :/ men jeg laver en kostplan, og så må jeg se, hvad han siger til det. Det kan jo være, at han ikke kan lide halvdelen af maden, og så må jeg jo lave det om :P

Jeg har ikke fået trænet vildt meget i sidste uge pga. sygdom, men jeg havde da lige et øjeblik i Vestbadet i fredags, hvor jeg fik det hele for mig selv - det står meget i kontrast til alle de skrigende, legende børn, der fyldte det hele i sommerferien. Det var DEJLIGT!









I går var mine svigerforældre på besøg, og de er altså lidt seje...!
Svigerfar på 67 cyklede lige en tur på 118km med min kæreste, sidste år kørte vi 220km, lidt fedt..! Svigermor på 66 er ked af at hun ikke kan løbe så hurtigt længere, men hun løber alligevel 3-4 gange i ugen, og hun går til yoga og alt muligt andet sport, og så er hun ked af, at hun ikke kunne køre med på cykelturen, nu hun har købt en crosscykel.. De er altså lidt seje og et rigtigt godt forbillede for alle mulige andre. Jeg har mødt så mange på min alder, som er i utroligt dårlig form, og som behandler sin krop så dårligt med usunde madvaner og byture osv. osv.. Ikke at det skal være forbudt at drikke alkohol og spise usundt ENGANG imellem, men ikke hver dag..! Jeg er så træt af unge mennesker der synes, at de "har det så hårdt", og "hvis det var så let at tabe sig, så havde jeg nok gjort det", hvor jeg bare kigger på dem og tænker; "Du godeste..! Gå en tur om ugen, spis almindelig mad i stedet for at gå på kur en uge og grovæde den næste.."
Det er ikke raketvidenskab at holde sig nogenlunde sund og rask, så hvis jeg er sammen med nogen der begynder på det der pjat, bruger jeg altid mine svigerforældre som eksempel - de er for seje, og det kunne de fleste godt lære lidt af. Det kan da godt være, at de er pensionister nu, men de har ALDRIG været tykke eller dovne.

Hvis man ikke selv magter opgaven, så skal man have noget hjælp. De fleste ved jo godt, at man 'bare' skal spise mindre og røre sig mere, men det kræver også en vis portion selvdisciplin at stoppe med at spise usundt og sætte mere tid af til træning. Så det kan være godt at få en professionel til at hjælpe en på vej, så man kan lære sin krop nogle nye, sundere vaner.
Men igen, så handler alt om prioritering; ingen har tid til noget, man er nødt til at tage sig tid til tingene, og så må man jo vælge, om man vil se fjernsyn 2 timer om dagen eller, om man kan nøjes med 1 time og så træne for resten. Eller om man nu virkelig har brug for det der slik, eller om man kan klare sig med lidt frugt eller rigtig mad i stedet for.

Nu virker jeg jo rigtigt skrap i det, men det er såmænd folks eget problem, hvad de propper i hovedet, jeg gider bare ikke høre om, hvor hårdt det er for andre at komme i form, når de samtidig spiser usundt og ikke dyrker motion. Grunden til, at det irriterer mig, er at jeg gerne vil hjælpe folk, men de fleste vil hellere sidde og brokke sig over problemet end at hanke op i nosserne og få gjort noget ved det. Det kræver ikke alverden, men man skal bryde sine dårlige vaner og erstatte dem med nogle gode :)

Jeg håber, at det sætter nogle tanker i gang, måske tænker du; "JA! Hun har jo ret.. Jeg må se at komme i gang!" - det ville da være super fedt :) ellers tænker du måske; "Hmm.! Hvad ved hun om, hvorvidt det er let/svært at tabe sig..?!" - tja.. Jeg har aldrig været FED, så lidt ved jeg da om at spise korrekt og leve 'sundt', men jeg har levet meget usundt tidligere, og jeg ved godt, hvor svært det kan være at lægge sine vaner om. Jeg er tidligere ryger og ikke stolt af det, men jeg hankede op i mig selv og kvittede den usunde livsstil. Jeg levede næsten af kaffe, slik og smøger, men jeg tog en kold tyrker og droppede det hele. Det hårdeste var ikke engang cigaretterne, det var faktisk sukkermanglen jeg følte, jeg var jo nok sukkerafhængig :/ Men det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget, og det har vendt mit liv til en meget mere positiv oplevelse..
Før

10 måneder efter



















Selvom det virker uoverskueligt, skal der faktisk ikke så meget til ;)

Nu

Jeg er ovenud glad for min livstilsændring, husk nu, at det er aldrig for sent..! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar