Translate

mandag den 19. august 2013

Efter Ironman

Så er vi landet godt i Viborg igen, har spist, drukket og fået slappet godt af det meste af eftermiddagen.
Det gik rigtigt godt i går - Jesper satte PR på svømningen, jeg cyklede lidt hurtigere end forventet, til trods for de sidste regnfyldte 90 km - og Jesper satte PR på de 42.4 km, så vi er godt tilfredse :)

Jeg følte mig helt klar inden race, så det hjalp også på præstationen - det er jeg sikker på. Jeg har trænet så meget og så rigtigt, som jeg har kunnet, så jeg kunne nok ikke forberede mig meget mere. Selvom 180 km er langt, så var jeg faktisk ikke nervøs for distancen på dagen, det eneste jeg tænkte på, da Jesper kom op mod mig med chippen, var, at jeg ikke skulle løbe ind i nogen, glide på græsset eller falde på asfalten ved bike-mount-zonen. Ja det lyder nok lidt underligt, at det var det, jeg tænkte på inden den lange tur, men sådan er jeg vel bare :P

<-- Her er aften inden race, på vej i seng og med en del sommerfugle i maven :P

På expoen om lørdagen, gik jeg lidt shop-amok, så jeg fik lige købt nyt cykeltøj fra HumanSpeed - Rasmus Hennings tøjmærke, og jeg blev betjent af Rasmus Henning himself..! Det var lidt fedt! Inde i mit hoved boblede det lidt over, og jeg tænkte et par gange, om jeg skulle spørge; "Undskyld.. Må jeg godt røre ved dig.!" Det var lidt vildt, at han bare var så large og helt nede på jorden, som om han bare var butiksekspedient og ikke tidligere pro triatlet.. Det var altså lidt fedt.
Jeg må virkelig sige, at tøjet vare spot on - jeg har endnu ikke cyklet 180 km i bøjlen og syntes, at det var rart, ikke at tøjet nødvendigvis gør det mere rart, men hvis det ikke sidder ordentligt, kan det i hvert tilfælde godt gøre det værre, men ikke denne gang. Der er et ekstra stykke for foran puden på shortsene, så de var rigtigt fine - også når man ligger i bøjlen. Mine andre cykelshorts har desværre ikke denne feature, så dem kan jeg ikke køre med, når jeg kører tri. Og så ser sættet bare topfedt ud, og passer rigtigt godt i farverne, når strømperne, skoene og cyklen er i hvid. Når der kommer billeder fra race, skal jeg nok vise jer, hvad jeg mener ;)

Det var rigtigt rart, at komme ud på cykelruten i medvind, men da jeg ramte Kongevejen tilbage mod København i modvind blev jeg lidt mat, lige indtil jeg så Rasmus Patræus sidde i vejkanten og heppe - det var altså lidt sjovt. Jeg studsede lidt over det og tænkte: "Var det ikke..? Jo det var så!?", og så kiggede jeg lige mig en ekstra gang over skulderen og fik en thumbs up :) Dejligt. Det varmede og gav lige lidt ekstra kræfter, så jeg fik overhalet to på meget dyre cykler op ad Geels Bakke. Den ene havde en knækket kæde og den anden kunne ikke træde sin dyre cykel over bakken.. Ærgerligt for ham, når jeg kommer på min billige BeOne, og næsten ikke kan træde en bule i en blød hat :P Men jeg gjorde det, og jeg er meget stolt af mig selv :)

Da jeg var færdig med at cykle, skyndte jeg mig ud på løberuten, så jeg kunne heppe på alle dem jeg kendte der var med, og der var alligevel en del, som alle fik et opbaknings-tilråb og klapsalver hver gang de kom forbi. På vej mod mål mødte jeg Kronprinsesse Mary, som jeg roste for Kronprinsens præstation, men hun er bare så flink, så hun lagde hånden på min skulder og sagde til mig: "Har du ikke også været med..? Det er da rigtigt sejt." - SÅ følte jeg mig lidt god :)

Medaljerne er ikke kommet op til de andre endnu, vi er nødt til at udvide medaljepladsen - vi er simpelthen så gode, at vi ikke har plads til alle medaljerne :P


Medaljen fra IM Copenhagen ser rigtigt fed ud, og det er lidt fedt, at have været med i den første danske Ironman nogensinde - og så på stafet med sin kæreste - det er der nok ikke mange par, der har som minde i deres forhold ;) <3

Vi er i hvert tilfælde begge to godt tilfredse med at have gennemført på stafet - især fordi det lige er 'os to' og ikke bare med en tilfældig stafetmakker - det bliver rart at kunne sige om måske 10, 20 år; "Dengang vi var unge, gennemførte vi Danmarks første Ironman sammen." - det lyder nok lidt kliché, men jeg synes, at det er rigtigt fedt :)

Det er lidt ligesom sidste år, hvor jeg kørte 24-timers cykelløb med min bror - det er der nok heller ikke mange søskende, der kan være stolte af :) Men man kan jo nå det endnu :P



Jeg har luftet tanken om en minitri på stafet med min bror, og han lader til at være hooked på ideen, men det bliver nok næste år, sæsonen er jo snart slut :)

Jeg er sikker på, at det betyder rigtigt meget, at man deltager med én/to, man har et rigtigt godt forhold til, så man bevarer racet som et godt minde, det ville da være trist at deltage for senere at ønske, at det var en anden/nogle andre man løb i mål med..

Da vi kom hjem i dag, kiggede jeg lige på openwater.dk for at finde resultatet fra Silkeborg Open Water, men resultatlisten er stadig ikke opdateret ordentligt, så jeg fremgår ikke af resultatlisten :/ det er rigtigt ærgerligt, for jeg kan ikke helt huske hvad min tid var... Jeg er helt sikker på, at jeg ikke vandt noget i Silkeborg, men jeg er lidt i tvivl om jeg satte PR :)

Jeg faldt lige over nogle billeder på min computer, som jeg ville dele - det kan godt være, at det er hårdt at træne op til konkurrencer, men husk nu at nyd det og hav det sjovt :) Det kan også være rigtigt flot derude ;)


Det er også vigtigt at have det sjovt - selvom turen er hård, kan der godt være energi til lidt sjov, når man endelig er kommet hjem til lejligheden på tredje ;) 




Jeg leger lige ninja for de sidste kræfter ;)
















I morgen står den på restitution igen, men jeg regner med intervalløb på onsdag og måske nogle cykelture i løbet af ugen. Vejret lader til at blive cykelvejr, men nu må vi se, der bliver hele tiden lavet om i det ;) Jeg håber, at du har fået noget ud af din weekend, hvis du nu ikke blev Ironman :P