Translate

fredag den 3. maj 2013

Min dyne har spist mig

Det var ikke, fordi jeg ikke ville stå op i morges, min dyne havde spist mig! ;)
Jeg var så træt, træt, træt i morges, så løbeturen blev til en aftentur og morgensvømningen blev skudt til eftermiddagsvømning.
Det blev en lidt sløv dag på arbejde, jeg var ikke helt oplagt til job, ville hellere være hjemme og sove, men fik da klaret mig igennem de værste strabadser og kom ud igen på den anden side. Jeg har sendt rykkere på arbejde i dag, det er ikke det fedeste i verden :/ men jeg synes selv, at jeg gjorde det på en flink måde :)

Det blev til super god svømmetræning - 2 km og ny rekord på 51 min :) 25.30 min pr km, det er ganske fint - godt på vej mod målet om 2 km på 40 min.

Her er et lille stemningsbillede efter svømmetræningen :)





Det var hårdt i dag,
svømmede med speedo hand paddles for første gang. Det skulle være god tekniktræning, så smug-lånte dem af kæresten, bare for at prøve :)
















Efter sigende skulle man kunne mærke det rigtigt godt i latissimus dorsi, men synes ikke at jeg kunne mærke den store forskel. Jeg kunne til gengæld mærke det godt på bagsiden af skulderen - især i højre side, hvor jeg er opereret.

Her er det store ar (12 cm)  fra operationen :/ arbejder på at få det lidt mindre med en derma-roller, jeg har vundet i en lodtrækning :) Jeg kan ikke umiddelbart se nogen forskel, men vil give det en måned med behandling to gange om ugen.

Du tænker måske - hvad er der sket? Ikke noget drabeligt eller noget. I 2008/09 gik min skulder af led 23 gange inden for 11 måneder, og det kunne jeg bare ikke leve med, så jeg blev opereret d. 26. oktober 2009, imens jeg gik i 3.G.

Jeg er den yngste i Europa, der har fået den type operation jeg fik, så resultatet var lidt uvist, da det længste 'resultat' omkring en lignende operation, kun var fem år. Med resultat mener jeg, at da jeg blev opereret, var det kun 5 år efter, at den første lignende operation var blevet udført, så der var ikke noget sikkert på udkommet på længere sigt - altså 50-50 chance for at operationen ville fungere :/


Allerede til min halvårskontrol var lægerne og fysioterapeuten meget positive. Jeg kunne tage 5 halve strækkere på knæene, og jeg havde fået det meste af min bevægelighed igen. Lægerne havde aldrig regnet med, at jeg nogensinde kunne lave hårdt fysisk arbejde eller hård excentrisk træning, men jeg har vist overrasket de fleste. Jeg har aldrig været stærkere, end jeg er nu, og jeg har næsten fået hele min mobilitet tilbage. Det er kun meget sjældent, at jeg er hæmmet af min operation - ikke engang når jeg styrketræner mærker jeg det. Jeg dødløfter 65 kg 1 RM og løfter 25kg military press 1 RM, det er jeg svært tilfreds med, jeg kunne sikkert løfte endnu mere, hvis jeg styrketrænede lidt mere end 3-4 måneder om året :P

Men uanset hvad, så bliver jeg bedre og bedre til at svømme. For to år siden kunne jeg kun svømme omkring 300 m bryst med rigtigt mange indlagte pauser, men nu kan jeg svømme 2 km crawl i et stræk :D Det er for FEDT!!

Der er ikke nogen læger, fysser eller andre kloge fagfolk der skal komme her og sige, at jeg ikke kan det jeg godt vil! Eller at DU ikke kan det, DU vil!! Bare vær lidt stædig og lad være med at give op, når det bliver lidt hårdt og livet engang imellem kommer lidt i vejen :P Der findes altid en vej udenom, over, under, forbi (eller hvilken vej du nu tager) problemet. Det er dog sjældent, at et hul er vejen uden om problemet - det eneste der graver hullet er dig selv, prøv at hoppe over det næste gang ;)

For de fleste handler sundhed om at spise sundt og/eller dyrke motion, men der er meget mere i begrebet end det. Det handler lige så meget om at have det godt med sig selv psykisk og fysisk. Det psykiske er åbenlyst meget individuelt, det er der ikke så mange der kan generalisere eller rådgive om, men det fysiske kan de fleste. Lyt til din krop og respekter den :)

Sidder lige og ser nyheder på DR1, men det jeg hæftede mig ved, var reklamen inden nyhederne startede. Det var en trailer for en serie med Søren Fauli - Fauli, fed og færdig - der var et hurtigt klip med en læge der sagde: "Det handler om at bruge kroppen. Ikke misbruge den, men bruge den", det har han jo kun alt for ret i. Så lyt til din krop og gør som den beder dig om - hvis du er træt og øm, så lad være med at træne. Det handler ikke om at træne meget eller længe, men effektivt og hårdt! Heller kort og hårdt! :)

Nu skal jeg til at lave noget andet end at sidde ved computeren - jeg håber I har nydt det gode vejr i dag og fået trænet lidt udenfor :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar