Translate

torsdag den 2. maj 2013

Forårsdag

Vækkeuret ringede ALT for tidligt i morges. Var bare rigtigt træt! Det endte med, at jeg rykkede mødetiden på arbejde til kl 9 i stedet for 8. Det er dejligt med fleksible arbejdstider ;)
Blev liggende under dynen og ømmede mig en time mere. Kunne ikke rigtigt sove, for kunne godt nok mærke min ryg efter 'kropsnedsænkninger' og bryst efter strækkerne i foregårs, men det skal vel gøre ondt før det gør godt! :)
Da jeg skulle cykle til arbejde, kunne jeg godt mærke intervallerne og cykelturen fra i går, men skal ikke løbe eller cykle i dag, så klarer mig nok lige :)

I dag har ikke været min dag på arbejde. Det har bare været en anti-elektronik dag - printeren og vores data brugerflade havde rottet sig sammen mod mig, og gik til angreb efter kl 15, hvor jeg egentligt helst bare ville hjemad.. :(

Da jeg endelig kom hjem, fik jeg lavet noget lækker mad :D mmm..! Se de gode billeder under opskrifter.

Jeg har lige set U-Turn med Chris McDonald, han er sgu lidt sej, og jeg er nødt til at citere:

"Livsstilsomlægninger som behandling og forebyggelse - det er fremtiden - det er den bedste behandling"
Han har jo ganske ret - den rette livsstil er vejen frem :)

Ikke for at lyde kliché eller cheesy, men jeg har jo prøvet det på min egen krop :) Det har hjulpet mig rigtigt meget at lægge mit liv om.  For to år siden var jeg sur, irritabel, havde kort lunte, træt, uoplagt, trist og i det hele taget lidt ked af min tilværelse. Jeg var single og savnede at have en kæreste, men nu hvor jeg sidder og kigger tilbage, undrer det mig egentligt ikke så meget - jeg var jo ikke til at være sammen med :/

NU har jeg til gengæld vendt mig 180 grader! Jeg har virkelig taget den sunde livsstil til mig og gjort noget ved det hele! Er stoppet med at ryge, er mindre træt, er mere glad og oplagt, har meget lang lunte nu (måske for lang), måske stadig lidt irritabel - men mit temperament forsvinder nok aldrig og så er jeg ikke single mere selvfølgelig! :) Det hele flasker sig lidt for tiden.


På vej til T1 til Challenge Copenhagen
2012
Jeg vil passe på med at bruge begrebet 'sundhed' for meget, for der er nogle - min kæreste inklusiv - som ikke synes at det er 'passende'. Sundhed er meget individuelt, hvad der er sundt for mig er ikke nødvendigvis sundt for dig! Min kæreste ruller altid øjne og sukker, når nogen siger: "Du spiser jo ikke sundt.." til ham. Han spiser, lige hvad han har lyst til og lige så meget han vil. Han er ikke tyk, syg, usund, har ikke for højt kolesterol, højt blodtryk eller noget andet, uanset hvad folk tror og mener. Han spiser ikke efter de 8 kostråd eller nogle andre kostråd, han spiser en del flerumættede fedtsyrer, ikke så mange fibre eller grønt, men til gengæld spiser han kage lige så tit han vil og han kommer altid smør eller mayo på sit brød. Ja - sundhed er virkelig individuelt. Jeg skal bare kigge på mad, så stiger vægten, så jeg må styre mig lidt, med hvad jeg spiser og mængden af det. Min kæreste må spise, hvad han vil - han er fleregange ironman og får nok nogle flere i historikken de næste år - så jeg kan ikke sige noget til hans madvaner, det styrer han helt selv. Han spiser jo bare, det der er sundt for hans krop.

På cyklen - også i 2012




Som man nok kan se, er han ikke i den helt utrænede klasse af deltagere til Challenge ;)








Om 1.5 måned flytter vi fra indre by til Viborg - jaa.. et stort spring, men min kæreste skal arbejde i Skive på kassernen og så kan jeg læse i Århus, hvis jeg kommer ind på Ernæring og Sundhed på VIA vel og mærke. Den nye lejlighed er bare SÅ lækker!! Jeg glæder mig helt vildt til at flytte ind og fylde lejligheden med fine indtryk der afspejler os :) Og så glæder jeg mig til, at der bliver mere plads til cyklerne, træningstingene og til alle de medaljer vi skal høste de næste år :P Der bliver nok ikke nogen topplaceringer, ikke fra min side i hvert tilfælde, men jeg kommer nok til at være med i en del konkurrencer alligevel :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar