Translate

torsdag den 23. maj 2013

Interval-torsdag

I dag har jeg arbejdet en masse og løbet intervaller. Det blev bare 2 x 1000m, opvarmning og afluntning, men det gik hurtigt og så skulle jeg bare hjem og have lækker mad.

Har købt en ny sports BH af mærket Zensah. Michelle Vesterby bruger dem også, og hun er glad for dem, så nu hvor jeg manglede en ny, ville jeg da prøve det mærke. Den sidder bare SÅ godt! :) Der er ingen syninger i og den smyger sig om huden på en rigtigt lækker måde, uden at klemme eller nive nogen steder. Støtten er også RIGTIGT god :) Synes faktisk den er en del bedre end mine andre sports BH'er som er hhv. Drop of Mindfulness og Casall Multisport Bra. Er rigtigt glad for Casall BH'en, men kan godt mærke, at den har mødt sin overmand. Jeg kommer helt sikkert til at bruge det mærke mere i fremtiden :)



Har lige siddet lidt på facebook og så helt tilfældigt, at Henrik Duer er ved at skrive en bog om varigt vægttab - den skal jeg helt klart læse, når den kommer ud :) og måske skal du også ;) Duer er rigtigt skarp og god i sit felt, og jeg ville ikke være bleg for at følge hans råd, hvis jeg engang får brug for det - det gør jeg forhåbentligt aldrig.

Jeg har også kigget lidt på nogle andre bloggeres indlæg om sundhed og ernæring, og jeg faldt over en blog omkring rawfood - der var nogle meget appetitvækkende billeder af mad. Hende der skriver bloggen har eget firma - læs mere her - og facebookside, det er på facebook at de lækre billeder ligger ;) Hun har en del billeder af smoothies, milkshakes og friskpressede juicer - og de ser bare rigtigt lækre ud. Det er også smart at drikke sig til en sød og lækker snack, hvis man endelig skal have noget. Selvfølgelig er der også kalorier i juice, men det er MEGET sundere end sodavand og sukkersaft :)

Med de ord vil jeg smutte i seng - godnat til dig på den anden side :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar