Translate

fredag den 17. oktober 2014

Øm på den gode måde! :)

Undskyld! At jeg ikke har været i gang herinde noget før, men har haft travlt, og så har jeg glemt det (lidt)..

Jeg har dog en masse at fortælle om, fra den sidste måneds tid :)

Jeg har sagt op i Telia - sælgerjobbet er altså ikke lige mig :/ Det bliver for ensformigt, og jeg følte lidt, at jeg snød folk, og det passer mig rigtigt dårligt, når jeg nu gerne vil redde hele verden og hjælpe ALLE :)
Studiet går rigtigt godt, det er helt vildt spændende, og jeg kan bruge mange af de ting, jeg lærer, når jeg er på (mit nye) arbejde, med en 14-årig pige med anoreksi. Jeg føler, at jeg gør en forskel, og mange af de pædagogiske/psykologiske værktøjer/redskaber jeg lærer om i skolen, kan jeg overføre til mit arbejde, og det hjælper mig meget. Da jeg startede i jobbet, var jeg helt grøn, men med min træningstilgang til ernæring, kunne jeg godt overbevise pigen om, at det er vigtigt at spise noget, når man har været aktiv. Da vi i skolen havde undervisning om handlekompetence, 'klienten er selv eksperten' og 'vi skal bare coache, så klienten selv finder fejlen og løsningen', lærte jeg en masse om, hvordan jeg kunne gå til pigen - og det hjalp :D! I stedet for, at jeg sagde, at hun skulle spise, fordi det er vigtigt for kroppen og hjernen, sagde hun selv; "Vi kunne alle sammen tage i svømmehallen, og så kunne vi spise noget sammen bagefter, så jeg ikke bliver så træt." I mit hoved var der en stemme, der for rundt og jublede af glæde; "YES!"tænkte jeg bare "NU går det fremad!" - og det gør dét. Hun har taget knap 5 kg på, siden jeg startede d. 1/7, pt står vægten dog stille, men forholdet til kost og motion er blevet meget bedre.

Jeg er fantastisk glad for at kunne hjælpe, selvom der er nogle, der mener, at det er forkert, at jeg arbejder med pigen, når jeg ikke er uddannet. Jeg er jo ikke den eneste, der er inde over behandlingen, der er tilknyttet en klinisk diætist, flere psykologer og læger fra Center for Spiseforstyrrelse. Mit primære job er slet ikke at redde hende og give hende lyst til at spise, men at være en god rollemodel, med et fornuftigt forhold til kost og motion, så hun har én at spejle sig i, når det hele bliver lidt svært - det er jo kun godt, at jeg ved en masse om og har interesse for ernæring og sundhed, så jeg kan svare på spørgsmålene, mor og far ikke kan.
Der vil altid være nogle mennesker, der mener, at man ikke kan redde hele verden, og at det er for naivt at have en hjælpe-indstilling som min, og jeg kan godt give dem ret. Jeg kan ikke skabe verdensfred og afskaffe hungersnød, men jeg kan måske hjælpe nogle mennesker i løbet af mit liv - hvis det giver mig lykke, at gøre andre glade, skal jeg da ikke stoppe..? Jeg siger ikke, at man altid skal gøre det man har lyst til, eller det der gør én glad, men hvis det, der gør dig glad, også gør andre glade, kan det vel ikke være helt skidt ;)

Fordi jeg er så glad for at hjælpe, svarer jeg tit på spørgsmål på Facebook såsom: "Er der nogen der kender en diætisk/kostvejleder i Viborg, som vil hjælpe mig?" Jeg svarer ikke, at jeg kan alt og vil redde personen fra overvægts-døden, alle får et ærligt svar; "Jeg er ikke uddannet noget som helst, men jeg vil rigtigt gerne hjælpe dig gratis, så jeg kan få erfaringen." Næsten alle siger ja til det, men så bliver det heller ikke til mere, det er som om, de ikke føler en forpligtigelse til at tage det seriøst, fordi de ikke mister penge på det - hvis de havde betalt for min hjælp, skulle de da nok komme, for pengene vil de jo ikke miste. Det kan gøre mig lidt trist, at jeg vil hjælpe folk gratis af et godt hjerte, og så hører man aldrig fra dem igen, fordi de ikke værdsætter tanken nok :/ MEN! Der er jo også engang imellem én der faktisk følger op på det! :) I går havde jeg besøg af en super sød kvinde og hendes 5 mdr gamle datter. Moren vil gerne tabe sig, men manglede motivation og drivkraft til at få et vægttab i gang og gennemført, så jeg tilbød min hjælp - og hun tog den :D For mange er det meget grænseoverskridende, at skulle bede om hjælp, men ros til dem, der tager imod hjælpen, for det er 1000 gange sværere at sige ja til, at der kommer en intervention udefra og én, der beder dig om at leve dit liv på en bestemt måde. Så nu er vi i gang med projekt vægttab, næste gang vi mødes, skal vi snakke om træning og motivation - og så har jeg en lille overraskelse i ærmet, som hun ikke ved noget om, det bliver rigtigt sjovt, at se hvordan hun reagerer på det :P

Emneskift: Tattoveringen på benet…
For en uge siden (10/10) var jeg på besøg hos Undo-it ApS i Aalborg til laserbehandling på den nederste del af mit ben, men vi havde haft gæster til sent dagen inden, og jeg var meget træt om morgenen, hvilket resulterede i, at jeg valgte at medbringe og smøre mit ben ind i panthenolcreme i stedet for bedøvelse, så da jeg skulle have laser kl 13, var jeg sådan ca ved at DØ! :( Det gjorde helt ekstremt ondt. Jeg gennemførte næsten hele laserbehandlingen, på trods af smerten, men jeg kom også til at vride armlænet af behandlingsstolen i mine kramp-agtive bevægelser af armene undervejs :P Det var der heldigvis også andre der havde gjort før mig :P


Jeg har haft ferie i denne uge, men har haft rigeligt at se til, med veninder, lektier, træning og diverse. I mandags var jeg på besøg hos Finn (www.mogensenmassage-hadsten.dk) og få banket musklerne møre, det var tiltrængt :P Det har været skønt ikke at skulle så tidligt op som i hverdagene, men jeg glæder mig også til at komme igang med skolen igen, min døgnrytme bliver for dårlig i ferien :/ I dag stod jeg først op kl 10.30, men jeg har også fået lavet lidt i dag :) Jeg har haft to træningspas; hjemme-core-træning-med-bold inden frokost og mudder-på-stien-løbetur efter frokost :) Det har været to gode træningspas, men jeg er stadig mærket efter min 'super-træning' i onsdags, hvor jeg løb intervaller, vel og mærke efter jeg havde været flyttehjælp med min kæreste, for et vennepar, der boede på 3. sal - vi kan bare sige, at jeg ikke havde lyst til at gå op til 3. sal, da vi kom hjem i vores opgang :/ Men alt er bedre end intet, og det var bare hård cirkeltræning i 2 timers tid - jeg har regnet ud, at jeg har gået op og ned ca 30 gange, hvilket svarer til 1740 trappetrin, hvor halvdelen af dem var med vægt på.. Pyha siger jeg bare! :P Men det er godt for lårene, og jeg slap heldigvis for at bære klaveret ;)
I morgen skal jeg lave maaaange lektier til næste uge, i gang med at skrive min første eksamensopgave (det bliver SÅ godt!) og så skal jeg i svømmehallen :) Yay! Jeg bliver bare så klog og fit - det er helt vildt :)

Nu skal jeg lave aftensmad, og bagefter står den på foam-roller til min ømme flytte-krop og lektier :)

Jeg håber, at du har nydt ugen, til trods for regnvejret - husk at der ikke findes dårligt vejr, der findes kun dårlig påklædning! :D Jeg skal nok prøve at blive bedre til at huske at skrive fremover :)