Translate

fredag den 2. maj 2014

Tid til en nu-er-der-ikke-længe-tilbage update

Så er jeg ved at være klar til den halve Ironman på Mallorca - om 8 dage har jeg været igennem og regner med at ligge i en dejlig seng på hotelværelset og være helt smadret :P

Det bliver rigtigt fedt at komme igennem, det bliver klimaks for det sidste års træning, og selvom det måske ikke går, som jeg håbede det dengang, så bliver det en fed og sjov oplevelse, som rykker grænserne lidt længere over mod en hel Ironman.

I den sidste uges tid, er der sket lidt forskellige ting. Jeg fik trænet igennem i weekenden, masser af kondition, men også noget styrketræning til mit knæ og min skulder som giver mig problemer lige for tiden. Det er lidt typisk, at det skulle komme lige nu, men jeg kan ikke gøre så meget andet end at træne det korrekt, så jeg ikke går i stykker nede på Mallorca. Jeg har desuden fået gennemtestet mine nye Fusion PWR tights, som jeg skal køre i til IM 70.3 - de er SUPER gode og så har de en fed, orange farve :)






















I mandags var jeg til frisør for første gang siden februar 2013 - det var tiltrængt :)










Tirsdag havde jeg sidste dag i uniform og nypudsede støvler som værnepligtig, og onsdag tømte jeg mit skab og afleverede alt mit udstyr tilbage. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt mut ved tanken om, at nu er det slut med mili, men jeg er sikker på, at jeg kommer til at holde kontakten med de andre, selvom jeg er stoppet :)!






















I går morges var jeg forbi Jespers kontor på kasernen med kage til ham og hans kolleger, det blev de vist rigtigt glade for :) Da jeg kom hjem stod den på 6-minutters intervaller inden, jeg skulle på arbejde i 12,5 timer i Telia.. Det blev en meget laaaang dag med meget trætte fødder til sidst.
Jeg var allerede ret smadret efter intervallerne :P










Nu vil jeg hoppe ind under dynen, så jeg er klar til en lang dag igen i morgen med arbejde, masser af træning og pakning/klargøring til Mallorca. Vi rejser tidligt mandag morgen, men regner med, at der kommer updates i ugens løb, så I kan følge med i, hvad der sker hos mig. Ellers kan I også følge med på Facbook på www.facebook.com/fielangmann, hvor der næsten med garanti kommer lynopdateringer :)

Men hvis det nu ikke kan lade sig gøre, kommer lige her de vigtigste informationer:

Startnummer: 107
Starttid: 08.00
Livestreaming: http://eu.ironman.com/triathlon/coverage/live.aspx#axzz30aekvogG --> Thomas Cook Ironman


Jeg håber meget, at du følger med på den anden side af skærmen, om ikke andet, når jeg kommer i mål omkring kl 14.00-14.30 :) Wish me luck! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar