Translate

lørdag den 18. januar 2014

Superskralder, styrketræning, snevejr og ny PR

De sidste par dage har det regnet rigtigt meget her i Viborg. I går morges/formiddag var jeg ude at løbe en kort tur på 14 minutter i sneen. Det var en glat og kold tur, men jeg faldt ikke eller noget, så jeg kom helskindet hjem uden skrammer eller blå mærker :)


Efter løbeturen var jeg nede at svømme, jeg følte mig meget tung og træt i kroppen, så det blev kun til 1.5 km, men det er også noget tid siden jeg svømmede sidst. 

Efter min træning, en del afslapning og aftensmad mødtes jeg med Rikke og tog ud for at skralde. Det var min 'jomfrutur' som skralder, men jeg synes, at det gik godt og var sjovt. 
Inden jeg skulle afsted følte jeg mig dog lidt dum og suspekt. Jeg havde min lilla skumfidus-dragt på, lækre røde gummistøvler, hue, vanter og pandelygte på, så jeg følte mig lidt som en blanding af, en der skulle være hjemme og hygge i hyggetøj, en tyv og en idiot, da jeg gik ud af døren :P 
Da jeg kom ud på parkeringspladsen ved Sct. Mathias Centeret, hvor Rikke og hendes far skulle hente mig, fik jeg da også bekræftet nogle af mine følelser. Jeg havde pandelampen tændt, så de kunne se mig, når de kom, men det resulterede i, at der var en dame der kiggede ud af et vindue og gemte sig bag ved sit gardin. Hun har nok tænkt sit, da hun så en person i mørk heldragt med pandelampe kl. 21 om aften - så jeg så nok lidt suspekt ud. Da Rikke og hendes far ankom blev min fine påklædning også kommenteret. Gummistøvlerne var i skudlinjen - mine fine, røde gummistøvler, det er jo typisk mig :P




Da jeg kom hjem fra skralde-turen kl 23, var jeg meget stolt og glad for resultatet. Jeg fik skraldet mig til 2 franskbrød, 4 rugbrød, en pakke grovboller, 3 bakker champignon, 3 bakker blåbær, en bakke vindruer, et salathoved, en pose blandet salat, 3 bøtter holandaisesauce, 2 bøtter delikatessemayo, en risengrøds-pølse, 4 focacciaer, 11 passionsfrugter, 6 æbler på størrelse med kokosnødder, en kokosnød, 6 bananer, en ananas, 9 pærer, 5 citroner, 2 kartofler og 1 rødbede. 

For at få brugt nogle af tingene lidt konstruktivt, så de ikke endte som skral igen, valgte jeg at sortere i vindruer og blåbær i morges, så de dårlige røg ud. Blåbærrene spiste vi som snack, og vindruerne brugte jeg sammen med ananas, æbler og pærer til at lave lækker saft med, så nu har jeg 2.5l friskpresset saft fra saftpresseren - mmm!! Citronerne har jeg presset i hånden, og de står på køl sammen med sukkerlage, så jeg kan lave citronsorbet senere. Risengrøds-pølsen har jeg brugt til at lave ris ala mande til Jesper med, så har han lidt lækkert også. Rudbrød og boller er røget i fryseren. I morgen skal jeg have Rikke og Lajla på besøg til frokost, så dér skal jeg bruge det lækre franskbrød/ciabattabrød og nogle af passionsfrugterne, jeg skal bare lige finde en opskrift på en dessert, hvor jeg kan bruge passionsfrugten. Kokosnødden gemmer jeg til en dag vi skal have wok, sådan en bliver vel næppe for gammel..? 

Alt i alt var det en rigtigt sjov oplevelse at prøve at skralde, jeg kommer helt sikkert til at gøre det igen, for alt det jeg fik med hjem i går, det har i hvert tilfælde sparet mig en del penge. På rugbrød og frugt alene har jeg sparet ca 230 kr - det er ret vildt..! Og så var der jo også de andre ting…!? Så det er helt sikkert IKKE sidste gang, jeg prøver det. Jeg vil nu officielt kalde mig selv for superskralder :P

Dagen i dag har gået med den ugentlige lørdagsrengøring og styrketræning. Styrketræningen gik ikke super fedt, jeg har lavet nogle tekniske fejl på squat i noget tid, men så er det jo godt, at jeg har kritiske Jesper som kæreste, så man rigtig kan føle sig dårlig :/ Men nu er der i det mindste noget at rette op på og træne hen imod med styrketræningen. Jeg satte i dag ny PR på bænkpres som før var på 1RM 30 kg, i dag var den på 32.5kg, så det er jo en fin forbedring :D 
Jeg har også trænet en masse øvelser på bold i dag, så jeg kan styrke min coremuskulatur - det var RIGTIGT svært men også rigtigt sjovt, mest fordi jeg har god selvironi og kunne grine af mig selv, når jeg trillede af bolden og rodede rundt på gulvet :P

Resten af aften vil jeg bruge på at se Ironman 70.3 Auckland, hvor en ven deltager for at kvalificere sig til VM i Ironman 70.3. Følg med her: http://eu.ironman.com/triathlon/coverage/detail.aspx?race=auckland70.3&y=2014#axzz2qmKsYUei han har startnummer 341 - Poul :) Han får sikkert brug for al den støtte han kan få, ikke fordi han er dårlig, men fordi han skal have en rigtigt god placering i sin aldersgruppe. Du kan også følge ham her: https://www.facebook.com/PoulBrochTriatlet det ville han sikkert sætte pris på :) Og når du nu er i gang, kan du jo også sende et like afsted til mig på: www.facebook.com/fielangmann - mange tak for det ;) 

I morgen står den på lang løbetur - forhåbentligt uden alt for meget sne - og efter turen lækker frokost med besøg og hygge :) Hav en god aften derude ;)








Ingen kommentarer:

Send en kommentar