Translate

lørdag den 9. november 2013

Slip-slappe-dag

I dag har jeg ikke lavet noget træningsrelateret overhovedet - og dog :) Jeg har restitueret hele dagen, så mit training load kan falde lidt.

Jeg har brugt dagen i selskab med en sød veninde, Ellen i Århus. Vi har klippet en video sammen, fra da hun var i Nepal i 2011 og være frivillig indenfor noget humanitært. Det har været en rigtigt god dag med masser af grin og tøsehygge, lige sådan en dag, jeg har haft brug for, efter en træningsspækket uge.

I morgen skal jeg til det igen - dagen står på styrketræning (rykket fra i dag), spinning (ansættelsesprøve i fitnesscenteret ditStudie) og 1 time og 20 minutters løb, altså en laaang træningsdag :)

Jeg glæder mig rigtigt meget til spinningtimen, hvis jeg klarer det godt, får jeg nok et par faste spinningtimer om ugen. Prøven går ud på, at jeg selv skulle tilrettelægge 30 minutters spinningundervisning, som bliver bedømt af to ansatte. Det burde jeg jo nok lige kunne klare ;) Jeg har sat programmet sammen således: 6 min opvarmning, 4 min med pulsstigning hvert minut, 6 min intervaller i pulszone 80-88%, 2 min pause, 6 min intervaller i pulszone 82-90%, 2 min pause, 6 min intervaller i pulszone 84-92%, afslutning - i alt ca. 35 min, måske sløjfer jeg afslutningen, men det er nok heller ikke det vigtigste til prøven. Så hvis du bor i Skive-Viborg området og træner i ditStudie, skal du kigge efter mit navn i holdbookingen til spinning, så kan det være, at du kan få en suveræn spinningtime hos mig ;)

Nu vil jeg læne mig tilbage i sofaen og slappe lidt mere af, så jeg er klar til i morgen.

Hav en fortsat skøn weekend..! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar