Translate

søndag den 3. november 2013

PR, bal og meget mere

Så er en ny uge startet, og jeg er frisk her mandag morgen kl. 6.30 :)

I sidste uge stod den bare på masser af træning. I torsdags satte jeg ny PR i styrketræningen, så jeg dødløfter nu 70 kg i min max-test - jeg er så stolt af mig selv :P Det kan jeg vist med rette også være. Da jeg i december 2012 løftede 50 kg, var jeg bare så overvældet og HELT vildt stolt, men samtidig var jeg også ret sikker på, at dét var det, nu havde jeg nok ramt loftet, men jeg er glad for at jeg stadig overrasker positivt :)

Jeg træner efter styrkestandarder, hvor ens præstationer er inddelt efter vægt, niveau og køn. Du kan se et eksempel på styrkestandarder for kvinder her. Jeg vil gerne være intermediate eller bedre, men det kræver en del træning ;) lige nu er mine toppræstationer:

Dødløft 70 kg --> Mål: 80-82 kg
Sguat 50 kg --> Mål: 65 kg
Bench press 27.5 kg --> Mål: 48-50 kg
Power clean / military press 25 kg --> Mål: 52 kg

Jeg træner ikke clean and press, fordi jeg træner næsten hver dag, har jeg valgt at fokusere mere på øvelser der træner hele min krop. Military press er egentlig heller ikke en øvelse der træner allround, men efter min operation i skulderen i 2009, er jeg nødt til at træne min skulder regelmæssigt. Jeg får altid ondt i skulderen når jeg squatter, fordi jeg skal holde stangen over skulderen - jeg har mistet lidt mobilitet i rotationen af skulderledet - men når jeg træner military press (skulderpres) bliver det en del lettere for mig at holde på stangen.

Når jeg blogger, flyver mine tanker altid lidt; nu kom jeg lige til at tænke på, at det lige har været årsdag for min operation i skulderen, og jeg tror ikke, at der var nogen, der havde regnet med, at det ville gå mig så godt. Jeg er glad for at overraske folk. 
Efter min operation, fik jeg at vide, at jeg ville miste meget mobilitet, og at jeg nok aldrig kunne få et hårdt fysisk job, men lægerne og fysserne, som sagde det dengang, ville nok blive overraskede i dag. Der var ikke særligt mange, der havde fået operationen før mig, så der var heller ikke nogen prognoser på fremtidsudsigterne. En trist garanti på 5 år - det var hvad jeg havde, og så ville operationen ikke holde mere. Det var en våd klud i ansigtet, som 17-årig med en skulder der gik af led 23 gange på et år, at det eneste man kunne gøre ved det, ikke engang ville holde. Da jeg tog fra konsultationen med min mor, var vi begge noget mutte. Vi gik i tænketank; 22% chance for, at operationen overhovedet ville lykkes - ikke så optimistisk en udmelding, men jeg valgte operationen, da alt andet ikke duede, og jeg er SÅ glad for mit valg i dag :)

Jeg håber, at jeg bliver kontaktet af afdelingen, hvor jeg blev opereret om et år, så jeg kan fortælle dem, hvor utroligt godt det går med mig, og at de sagtens kan ændre den der 5-års prognose :) Med mindre det går helt ned ad bakke det næste år, så regner jeg da ikke med, at jeg skal have en ny operation lige foreløbig. Der har ikke været problemer med min skulder siden, og jeg har aldrig været stærkere og haft bedre kontrol over min krop end nu. Det er blandt andet sådan noget her, der gør, at jeg gerne vil hjælpe andre til en succesoplevelse - man kan godt vende oddsene med lidt god vilje :) 

Min vilje var der slet ikke de første par år, jeg boede på kostskole i gymnasiet, da jeg blev opereret, og jeg syntes mildest talt, at min genoptræning var det mest r*vsyge i hele verden - hver dag sad jeg på et gulv med en elastik på døren, og den skulle jeg så hive i 270 gange på alverdens forskellige måder :/ så det var jeg ikke så god til at få gjort. Men i 2011, da jeg mødte min kæreste, sagde jeg, at jeg trænede (NOT), så det var jeg jo nødt til at begynde på, for han var rigtigt sød, to-be Ironman og i rigtigt god form, og jeg ville jo gerne have ham - let the training begin.

De første løbeture var tortur; jeg troede mildest talt at jeg skulle dø, men jeg kunne hurtigt se fremskridt, og da jeg faktisk er udpræget konkurrencemenneske, tog mit konkurrencegen hurtigt over, og det blomstrer stadig fint, den dag i dag. Jeg købte en racercykel, begyndte at svømme og styrketrænede nu også engang i mellem. Af frygt for at lyde kliché; min kæreste er nok det bedste, der er sket for mig nogensinde. Han har aldrig bedt mig om at gøre noget, men jeg kunne jo godt fornemme, at han ikke ville have en småtyk trunte med usunde vaner ;)

Nu er jeg heldigvis godt på vej, båret af stædighed og konkurrencegenet, jeg mangler ikke så meget, for at nå min styrkestandard i dødløft, så skal jeg bare lige have resten med op også ;)




I lørdags var jeg til bal med min kæreste på Skive Kaserne, det var rigtigt hyggeligt, men jeg fik lidt for meget rødvin, så der blev ikke nogen løbetur i går søndag, jeg vurderede, at jeg ikke ville ødelægge min krop mere end alkoholen allerede havde klaret. Det blev en hyggedag på sofaen med restitution, pizza og hjemmelavet citronsorbet :)










I dag skal jeg i gang igen med træningen, som står på 4 km løb, resten af ugens træningsskema bliver stramt:

mandag: 4 km løb
tirsdag: styrketræning og spinning
onsdag: 34 min intervalløb
torsdag: styrketræning og spinning
fredag: 3 km løb og 3 km svømning
lørdag: styrketræning
søndag: ±14 km løb

Jeg bliver allerede helt forpustet :P Men livet er jo godt, og jeg nyder, at jeg ikke er hæmmet af et fysisk handicap.

Næste gang du ikke lige 'gider' træne, så tænk på alle dem, der ikke kan, så kan man nok godt pakke den der dårlige undskyldning væk ;) Husk på, hvor heldig du er, at du har muligheden for at gøre noget godt for dit helbred, der er (næsten) ALTID nogen, der har det værre end dig, så det er bare i træningstøjet og i gang :)

Hav en god uge med masser af træning :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar