Translate

fredag den 15. november 2013

Min første sponsor

I dag har jeg, som tidligere nævnt, været til samtale hos en sponsor, og vi har fået en rigtigt god aftale i stand. Sponsoren er en massør - se hans hjemmeside her, han hedder Finn Mogensen og holder til iHadsten  Motionsforening.

Jeg fik også første behandling i dag, og det har virkelig gjort underværker for min skulder, nakke og ryg - der er blevet sat gang i noget, så jeg er sikkert godt øm i morgen, mere end jeg allerede er nu ;)

Jeg er rigtigt glad for den gode aftale med Finn, og jeg er sikker på, at det nok skal hjælpe meget på min nakke, som volder mig en del problemer både i træningen og i hverdagen.

Jeg har lavet en side ude i menuen til højre, hvor der kommer til at være navne/links til mine sponsorere, så du kan se, hvem der hjælper mig på vej i min nye livsstil. Lige nu har Finn hele siden for sig selv, men det ændrer sig forhåbentligt snart :)

Efter jeg havde været hos Finn, tog jeg til Århus med min kæreste, hvor vi tullede lidt rundt. Bare en slappe-hygge eftermiddag med frokost på sushi/kinesisk restaurant - lækkert.


På vej hjem i toget fra Århus, læste jeg lidt i en Metro Xpress, og der var nogle sjove/gode artikler ind i mellem - her er to af dem :)


Den med colaen og hjerneskade som ved Alzheimers var alligevel lidt ny. Alle fedmesygdommene og 'calcium-sygdommene' har man jo hørt om før, men at det kan ødelægge hjernen ligesom Alzheimers, det er meget foruroligende. Jeg har helt klart fået et nyt blik på at drikke sukkerholdige drikke - heldigvis drikker jeg ikke så tit cola, men det kan godt være, at det bliver en endnu sjældnere handling fremover :)

Den anden artikel, om squat-togbilletter i Rusland, er lidt sjov. Det er da en super sjov måde, at købe sin billet på, men samtidig en rigtigt godt initiativ, for at fremme sundhed i en storby. Jeg ville synes, at det var en rigtigt god ide, hvis Metro i Danmark begyndte på noget lignende. Selvfølgelig ville man nok se lidt underlig ud, som man stod der og squattede foran en maskine, men man skal også have lidt selvironi, når man træner - alle har vel prøvet at komme til at slå en prut under en løbetur eller hård træning, og så er det altså bedre at grine lidt af det, end at gå ned med flaget og stoppe det, man har gang i :P Så squat-billetter til Danmark - ja tak! :D

Da vi kom hjem, hentede vi min kærestes nye løbesko på posthuset, og så løb vi en lille tur - det blev til 3 hurtige km, og Jesper er glad for sine nye sko. Jeg var pakket godt ind under løbeturen, for det er altså blevet koldt nu. Det var en rigtigt flot løbetur i mørket - der er bare noget hyggeligt ved at løbe om aften, men lige en reminder til alle jer, der løbet om aftenen; Husk reflekser eller lygter så I bliver set i mørket :) 

Sådan ser vinter-outfittet ud med hue og vanter

Med de ord vil jeg lukke ned for i dag :) I morgen står den på styrketræning og måske også lidt spinning.
Ciao!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar