Translate

søndag den 15. september 2013

21.1 km udfordring og regnvejr

Så går ugen på hæld, men der har da også været gang i den på det sidste.
Sidste weekend stod den på bryllup i København og Esrum Open Water. Det var et lidt stramt program, men det var rigtigt hyggeligt, og jeg fik vist 'omverden', at jeg også godt kan have fint tøj på og spise usundt. Jeg er ikke så hellig som alle går og tror, bare fordi jeg træner og generelt lever sundt, kan jeg sagtens være en god gæst til bryllupper eller lignende sammenkomster :)




 Til brylluppet havde jeg en fin ny kjole på, som jeg kun lige kunne passe :P Da jeg købte den i foråret på tilbud, var den faktisk lidt for lille til mig, men heldigvis kunne jeg lige få den lukket bagpå, så jeg kunne vise den frem til festen :) Jeg fik lov til at følges med mr. Handsome i jakkesæt og vi fik  en super god kage :) Alt i alt var brylluppet meget vellykket, hyggeligt og samtidig helt nede på jorden. Jeg fik spist en masse lækker mad, så jeg kunne få gjort kroppen og maven klar til Esrum Open Water dagen efter.


Jeg var nu noget træt, da jeg skulle op dagen efter, men jeg kom afsted, dog lidt for sent, og nåede lige at hente mit startnummer og blive klar, inden starten gik til de 925m, som jeg svømmede på 29m59s sidste år i stormvejr.

<-- Inden start, lige kommet i dragten
Inden start, der er mig der 'føler' på vandet ->




Selvom det blev en hektisk klargøring med run på, gik det faktisk overraskende godt. 













Esrum Open Water 2013

Jeg svømmede på 22m37, slog min tid med over 7 minutter og så kom jeg oven i købet på 3. pladsen :) Det var rigtigt fedt, og som billedet (-->) viser, så har jeg lidt mere glæde og overskud end jeg havde sidste år, hvor jeg mest af alt lignede én, der var ved at dø lidt :P
Esrum Open Water 2012
SÅ startede ugen med masser af frivilligt arbejde i Viborg Kommune og i Ældresagen. Jeg er motionsven for en dame i eget hjem, vi går en tur hver mandag og prøver hver gang at gå længere eller hurtigere end sidst. Hver tirsdag og onsdag er jeg instruktør i ældremotion i Viborg Kommune en time om eftermiddagen. Torsdag går jeg tur med en dame gennem Ældresagen, så jeg har rigeligt at se til, selvom jeg ikke kan finde arbejde lige nu :/ Jeg har fået et lille job på 2-4 t/u som spinninginstruktør, jeg starter på uddannelsen d. 22. september, og så skal jeg arbejde fast et par dage i ugen - jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang.

Og så kom weekenden, hurtigere end forventet, og min første gang 21.1 km. Det gik faktisk fint :) Det var ikke så hårdt som forventet, og jeg havde det faktisk ret godt, da jeg løb over målstregen. Det havde regnet hele turen, så jeg var ret kold og gennemblødt, men benene havde det bedre end forventet, det var faktisk slet ikke så hårdt som forventet :)

Nu vil jeg gå ind og se dyner, inden næste uge starter med nye udfordringer og mere frivilligt arbejde :) Jeg håber, at I derude stadig får trænet lidt, til trods for at vejret ikke er så sommerligt mere ;)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar