Translate

søndag den 12. maj 2013

Vejning, mors dag og iFORM kvindeløb

Dagen startede med den ugentlige vejning og måling.
Vægten sagde 62,5 kg - troede ikke helt selv på det, så prøvede igen efter 15 min, stadig 62,5. Dvs. at jeg har tabt mig 2,7 kg, på de tre uger jeg har været i gang - ikke værst.
Målene var bryst: 84,5 cm, tajle: 67,5 cm, hofte, 100 cm, lår v/h: 57,5 cm/ 57 cm, arm v/h: 27 cm/ 26,5 cm.
Jeg er faktisk meget tilfreds, har nu tabt mig 20,5 cm på hele kroppen :) lækkert! Det virker nok lidt underligt, at jeg har smidt 20,5 cm og kun 2,7 kg, men det hænger lige så meget sammen med, at jeg træner meget, så det hele er blevet strammet lidt mere op og min muskelmasse er nok også forøget lidt. Jeg løber jo bedre end nogensinde før og er også begyndt at cykle og svømme mere, så jeg har fået lidt flere muskler på hele kroppen, de vejer jo også lidt ;)
Jeg kan allerede mærke, at jeg er krympet; købte et par slim-jeans for to uger siden - de er allerede for store :/ lidt irriterende, men alligevel meget fedt! :D Har heldigvis ikke så meget tøj nu, så jeg skal ikke til at skifte ud i garderoben, fordi jeg taber mig, i stedet skal jeg til at investere i noget nyt tøj. Har hele tiden skudt shoppingturene, så jeg ikke købte noget, før jeg havde tabt mig, men nu er jeg vist ved at være der, så det bliver nok til sommerudsalg, at garderoben bliver fornyet. Men jeg mangler også træningstøj nu, det bliver helt klart prioriteret over hverdagstøj, så skal snart ud og investere i noget grej, så jeg er klar til konkurrencerne, jeg skal til i år. De er alle på cykel - indtil videre, men hvis der kommer en mini-tri engang i juli eller september, så tager jeg den også, men lige nu har jeg kun planer om Bianchi-Melfar 12 timer cykelløb 1-2 juni, relay til Challenge Århus 23. juni på cykel og relay til Challenge Copenhagen 18. august på cykel  - det bliver et rigtigt cykel-år.

Senere stod den på iFORM kvindeløb 10 km - det gik rigtigt godt :)
 Før løbet fik jeg en Newline løbetrøje - den er rigtigt god at have på og i et lækkert materiale til varme løbeture :)
 Efter 5 km - still going strong :) Jeg har masser af energi og det går bare rigtigt godt, desværre er det de færreste der har det sådan efter de 5 km, så jeg bliver sænket lidt af at skulle løbe zigzag rundt om de andre 7000 løbere :/

Efter løbet var jeg nu meget glad for at være færdig. Jeg satte ny rekord med 10 km på 52m 11s, meget tilfreds, da det er en forbedring på 2m 18s :D og det er RIGTIGT godt! :D

Her er en oversigt over min løbstid fra sportstiming.

Efter løbet ringede jeg lige til min mor og ønskede glædelig mors dag :) og så tog jeg til hård, excentrisk styrketræning som bestod af "snyde-kropshævninger", dødløft, benpres og bænkpres :) Det er vist meget godt, at det eneste fysiske jeg skal lave i morgen, er at cykle 2.5 km til og fra arbejde :D

Jeg håber, at du har fået nydt vejret og trænet lidt i dag, og måske hygget om din mor med kage bagefter :P

Der bliver nok ikke noget næste iFORM kvindeløb, for nu er jeg nødt til at løbe nogle større konkurrencer - næste løb bliver 1/2 marathon, skal bare lige finde en i eller omkring Viborg, som passer ind i cykelskemaet :)

Nu er jeg også lige tilmeldt Metropol Milen d. 16. maj, bare et lille løb på mit arbejde :P 7,352 km med start kl. 18 fra min arbejdsplads med mad og lækkert bagefter :D det skal nok blive sjovt at vise kollegerne, at min træning har båret frugt ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar