Translate

lørdag den 18. maj 2013

Årets første RIGTIGT lange træningspas

Dagen startede tidligt med klargøring til en laaaang cykeltur! :)
Kl. 8:23 var jeg i sadlen og på vej mod Frederiksværk. Turen gik gennem Hillerød, Frederiksværk, Helsinge, Tisvilde, Gilleleje, Helsingør og så hjem igen :) Det blev til 171 km hvoraf 105 var enkeltstart for mit vedkommende. Kørte med drengene og Tasja, men jeg kørte i forvejen, så der gik lige 105 km og en masse faren-vild før vi mødte hinanden og kørte de sidste 66 km hjem sammen.
Her er oversigten over dagens træning. Jeg var faktisk meget overrasket over, at jeg kørte så godt. Inden jeg tog afsted, satsede jeg på at køre omkring 26 i snit, men det blev lidt bedre, og det skal jeg jo ikke klage over ;) Jeg prøver bare at forberede mig på de ca 280 km, jeg skal køre til Melfar om 2 uger, og det bliver nok ikke til mere end 26 i snit den dag.

Nu står den på afslapning, grillmad og cykellir med godt selskab - læs kæreste og bror. Kostplanen er slet ikke overholdt i dag, så jeg spiser rødbedebøffer i dag i stedet for stegte sild :P det går nok også lige, har forbrændt så meget på min cykeltur, at jeg kunne spise store, fede burgere til aften, hvis jeg havde lyst :P Drengene skal have ribbenstegssandwich på grill og krydrede oksekødspølser :) Er måske lidt misundelig :/

Jeg håber VIRKELIG, at du har fået nydt vejret, måske med lidt træning, men ellers så bare med en is ved vandet eller noget andet rart ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar